Dette dokument indeholder nogle vigtige oplysninger, som ikke alle findes i brugerhåndbogen.
• Man udskriver dokumentet ved at vælge Udskriv på Arkivmenuen.
• Man afslutter dokumentet ved at vælge Slut på Arkivmenuen.
SYSTEMKRAV
Denne printer kan kun bruges sammen med Macintosh computere der har Color QuickDraw. Dette inkluderer alle Macintosh computere der bruger System-software 7.0.1 eller en nyere version. Macintosh Classic, Macintosh SE, Macintosh Plus og Macintosh PowerBook 100, kan ikke bruge denne printer.
Når printersoftwaren skal installeres skal du sikre dig at Macintosh har følgende:
Hvis Macintosh ikke kan leve op til ovenstående krav, vil installeringsprogrammet vise en besked og softwaren vil ikke blive installeret.
INSTALLATIONS NOTER
Følg instruktionerne i Color StyleWriter Pro brugerhåndbogen når der skal installeres.
• Hvis du opdatere system-softwaren, skal du installere softwaren til Color StyleWriter Pro igen.
• Hvis installeringsprogrammet viser en besked om at installeringen ikke kunne fuldføres, så prøve at geninstallere skrifterne på Macintosh. For at geninstallere skrifterne skal alle skrifterne trækkes ud af Systemmappen, derefter skal skrifterne installeres fra de originale disketter. Prøv så at installere printersoftwaren, til Color StyleWriter Pro, igen. For flere oplysninger omkring skrifter, se håndbogen der fulgte med Macintosh.
MACINTOSH MED BEGRÆNSET RAM
Man kan komme ud for følgende problemer hvis Macintosh har for lidt hukommelse (RAM):
- omridset omkring bogstaver kan virke "hakket"
- Macintosh viser en besked om at der mangler hukommelse
- dele af dokumentet udskrives ikke
- dele af teksten udskrives med skriften "Geneva" i stedet for den valgte skrift.
For at få mere hukommelse til rådighed, kan man prøve følgende:
• Hav kun et åbent dokument ad gangen.
• Tildel programmet der udskrives fra mere hukommelse. Dette gøres i Vis Info kommandoen (som beskrevet i håndbogen der fulgte med Macintosh).
• Hvis man udskriver komplekse dokumenter i baggrunden, kan Skrivestyringsprogrammet tildeles mere hukommelse, dette gøres i Vis Info kommandoen.
• Slå diskbufferen, i kontrolpanelet "Hukommelse" fra eller ned til den lavest mulige indstilling.
• Brug Vælgeren til at slå udskrift i baggrunden fra, som beskrevet i håndbogen til Color StyleWriter Pro.
• Udvidelserne i Systemmappen bruger noget af den RAM der er installeret i Macintosh, fjern de udvidelser du ikke bruger.
• Slå Virtuel hukommelse, i kontrolpanelet "hukommelse", fra.
• Slå ColorSync™ fra. (Dette gøres i udskriftsdialogen, ved at klikke i feltet ColorSync, så der ikke er noget kryds i feltet).
• Vælg Standard i udskriftsdialogen og Mønster i valg til udskrift.
• Installere mere hukommelse i Macintosh. (Kontakt den autoriserede Apple-forhandler).
GODE RÅD OMKRING UDSKRIVNING
• Hvis der er problemer med udskriften på en Macintosh med mere end 32 MB RAM, så prøv at bruge kontrolpanelet "Hukommelse" til at lave en RAM-disk så der er under 32 MB fri hukommelse.
• Luk Vælgeren hver gang der er foretaget ændringer i den.
• Hvis beskeden "Der er problemer med printeren..." bliver vist på en PowerBook, så prøv følgende:
- Hvis du bruger printerporten, så sørg for at printerkabelet er tilsluttet printerporten og at printer seriel porten er valgt i Vælgeren.
- Hvis du bruger modemporten, så sørg for at printerkabelet er tilsluttet printerporten og at printer seriel porten er valgt i Vælgeren. Hvis PowerBook har et internt modem, skal man bruge kontrolpanelet "PowerBook" til at vælge eksternt modem.
• Hvis beskeden "Der er problemer med printeren..." eller "Den serielle port bruges af et andet program..." bliver vist på en PowerBook Duo, så prøv følgende:
1. Åben kontrolpanelet "Express Modem" og slå det fra.
2. Åben kontrolpanelet "PowerBook" og vælg normal.
3. Åben Vælgeren, vælg Color SW Pro symbolet, vælg modemporten og sørg for at AppleTalk ikke er aktiv.
• Hvis beskeden "Den serielle port bruges af et andet program..." vises på Macintosh, så afslut programmet og genstart Macintosh, og prøv igen.
• Som beskrevet i brugerhåndbogen til Color StyleWriter Pro, kan roteret tekst virke "hakket" med nogle skrifter. (Dette sker kun hvis der ikke er installeret den TrueType-skrift som er brugt i den roterede tekst).
• For at bruge de valgmuligheder der er i "valg til udskrift" dialogen, skal man bruge den Macintosh der er direkte tilsluttet til Color StyleWriter Pro.
• Hvis der er et lille rektangulært areal som er lysere, når der udskrives på overhead-transparenter, så prøv at ilægge overhead-tranparenten manuelt.
• Hvis et dokument med en graduering mellem to eller flere farver ikke virker "trinløs", så prøv at bruge en anden farvetilpasningsmetode, eller slå ColorSync™ fra.
• Når man udskriver en grå graduering på en overhead-transparent, for man forskellige resultater, ved at slå ColorSync™ enten fra eller til. For at finde den bedste indstilling, prøv begge indstillinger.
GENERELLE NOTER OM PROGRAMMER
• I nogle programmer, kan farver der ser "rene" ud på skærmen, udskrives med sorte prikker i. For at udskrive "rene" farver, brug et program hvor farverne kan defineres. For eksempel for at udskrive en "ren" gul farve, uden nogle sorte prikker i, skal man definere den gule farve som 100% rød og 100% grøn og ingen blå (0%).
• Nogle programmer kan ikke udskrive roteret tekst på QuickDraw-printere, så som Color StyleWriter Pro, eller de kan have inkompatible funktioner. Hvis der opstår problemer med programmer, så kontakt forhandleren. I mange tilfælde findes der nyere, mere kompatible versioner af programmerne.
• I nogle programmer, så som Microsoft Word 5.1, WordPerfect 3.0, ClarisWorks 2.0 og Symantec GreatWorks 2.0 - kan roteret tekst (som er lavet i programmet) virke "hakket" i udskriften. For at opnå de bedste resultater, rotér teksten i et andet program, og sæt det ind.
SPECIFIKKE NOTER OM PROGRAMMER
Visse programmer understøtter endnu ikke alle funktionerne i printeren. Hvis man oplever problemer med at udskrive i visse programmer, skal man som regel kontakte forhandleren, hvor man har købt programmet. Nedenfor findes nogle forslag til, hvordan man får de bedste resultater med de programmer, man har.
Adobe Type Manager
• Der kan opstå en system-fejl ved udskriften, hvis man roterer Adobe Type 1-skrifter i Freehand 3.11 og derefter sætter dem ind i et andet program.
• Der kan opstå en system-fejl ved udskriften, hvis man roterer Adobe Type 1-skrifter i FrameMaker 4.0.
Adobe Illustrator 5.0
• Hvis man har mindre end 10 MB fri plads på harddisken, vises beskeden "disken er fuld" når der skal udskrives. Mere komplekse illustrationer kan kræve med fri plads på harddisken.
Aldus Freehand 3.11
• For at opnå det bedste resultat, udskriv i 100%.
Aldus PageMaker 5.0
• For at se Color StyleWriter Pro's side-layout og udskrifts dialoger, klik på "Setup" knappen i PageMaker's udskriftsdialog.
DeltaGraph Pro 2.0.3
• Sørg for at QuickDraw er valgt i udskriftsdialogen.
FrameMaker 4.0
• Hvis man importere tekst som grafik, kan man tilskære det på skærmen, men det bliver udskrevet ubeskåret.
• Roteret tekst i store punktstørrelser, udskrives som en grå kasse. For at opnå det bedste resultat, skal man dele teksten op i mindre enheder eller enkelte bogstaver.
MacDraw II 1.1 v2
• For at udskrive i farver, vælg Mønster i udskriftsdialogen.
Microsoft Excel 4.0 og Lotus 1-2-3
• For at udskrive i farver, vælg "udskriv i farver" i udskriftsdialogen.
Ofoto 2.0
• For at opnå det bedste resultat, foretag en kalibrering til Color StyleWriter Pro..
QuarkXPress 3.2
• Hvis man importere tekst som grafik, kan man tilskære det på skærmen, men det bliver udskrevet ubeskåret hvis man har valgt udskriv i baggrunden. For at udskrive dokumentet med teksten tilskåret skal udskrift i baggrunden være slået fra.
Studio/8 v 2.0 and Studio/32 v 1.2
• Sørg for at QuickDraw er valgt i udskriftsdialogen.
The Print Shop v1.3.2
• For at udskrive i farver, vælg ImageWriter i "Preferences" dialogen.
• For at udskrive bannere, slå udskrift i baggrunden fra, og vælg LaserWriter i "Preferences" dialogen. Man kan ikke udskrive bannere i farver.
WordPerfect 3.0
• For at opnå det bedste resultat når et PICT-arkiv skal udskrives, kopier det ind fra Scrapbogen, eller brug Indsæt arkiv kommandoen.
TRANSPORT AF PRINTEREN
• Følg instruktionerne i brugerhåndbogen til Color StyleWriter Pro.
• Sørg for at alle blækpatroner er taget ud af printeren før transport.
Apple, ImageWriter, Macintosh, PowerBook, og Color StyleWriter Pro er varemærker tilhørende Apple Computer, Inc., registreret i USA og andre lande. ColorSync, Geneva, PowerBook Duo, QuickDraw, og TrueType er varemærker tilhørende Apple Computer, Inc.
De omtalte trediepartsprodukter er varemærker tilhørende de respektive producenter.